Metoder til bestemmelse af sideeffekter
Der er overordnet to måder at værdisætte sideeffekter på:
• En udførlig beregning af sideeffekternes værdi vha. dybdeborende analyse og særlige målinger.
• En skønsmæssig vurdering af sideffekternes værdi, hvor en person, som har haft tæt tilknytning til projektet, vurderer værdien overvejende baseret på subjektive vurderinger frem for beregninger.
Fælles for de udførlige beregninger er, at det kan være meget svært og tidskrævende at regne sig frem til præcise krone-beløb for sideeffekterne.
Og spørgsmålet er, om regnestykker som disse vil være af større hjælp end en skønmæssig vurdering, når en virksomhed skal tage en beslutning om,
hvorvidt et energispareprojekt skal gennemføres eller ej. Det er op til dig at vurdere, hvad der er mest hensigtsmæssig i din situation.
I dette værktøj vurderes værdien af sideffekter i forhold til den økonomiske værdi af selve energibesparelsen.
Den opnåede energibesparelse anvendes altså som simpel målestok. Indeks 100 beskriver den vurderede nytte af energibesparelsen, som projektet medfører nu
og i fremtiden. Sideeffekterne tildeles derefter en indekseret værdi. Fordelen ved denne metode er, at man ikke behøver at oversætte alt til kroner.
Et eksempel: Et energispareprojekt har ført til mindre støj (et underpunkt til arbejdsmiljø) og dette vurderes halvt så værdifuldt for virksomheden som
energibesparelsen. Mindre støj tildeles derfor indeks 50, uden at værdien er beregnet i kroner og ører. Det har vist sig, at der i forbindelse med implementeringen
af energisparetiltaget har været uplanlagt nedetid på produktionsanlægget. Det vurderes at have haft en negativ sideeffekt på indeks -20.
Den samlede nytte af energispareprojektet er derfor 100 + 50+ (-20) = 130 – med andre ord 1,3 gange besparelsen på energiregningen.
Bemærk, at metoden også kan håndtere eventuelle negative sideeffekter af et energispareprojekt.